Ofte stillede spørgsmål

1) Hvornår kan jeg ringe? 
2) Kan jeg være anonym? 
3) Hvem tager telefonen, når jeg ringer til Sundhedsrådgivningen? 
4) Kan jeg ringe til Sundhedsrådgivningen, i stedet for at ringe til min læge, hvis jeg pludselig bliver syg eller kommer til skade?
5) Er det gratis?
6) Hvad kan jeg bruge sundhedsrådgivningen til?

  

Q: Hvornår kan jeg ringe?
A: Sundhedsrådgivningen har åbent alle hverdage fra 8-16:00.

Q: Kan jeg være anonym?
A: Nej, Sundhedsrådgivningen kan kun bruges af medarbejdere, som via en af følgende overenskomster/aftaler, er omfattet af Malernes Sundhedsordning:

Derfor tjekker Sundhedsrådgivningen, at den, der ringer ind, er omfattet. Alle personoplysninger håndteres fortroligt og videregives ikke.

Q: Hvem tager telefonen, når jeg ringer til Sundhedsrådgivningen?
A: Det er altid en sygeplejerske, der tager telefonen i Sundhedsrådgivningen.

Q: Kan jeg ringe til Sundhedsrådgivningen, i stedet for at ringe til min læge, hvis jeg pludselig bliver syg eller kommer til skade?
A: Nej, Sundhedsrådgivningen er kun en telefonisk rådgivning og kan ikke vurdere akutte symptomer eller akut opstået sygdom. Sundhedsrådgivningens sygeplejersker vil at altid bede dig om at ringe til din egen læge, lægevagten eller 112, hvis du har akutte symptomer eller anden sygdom, der skal behandles.
Sygeplejerskerne har ikke mulighed for at stille en diagnose gennem telefonen og kan heller ikke udskrive recepter på nødvendig medicin. Du skal derfor altid selv ring til f.eks. lægevagten for at få akut hjælp. 

Q: Er det gratis?
A: Sundhedsrådgivningen er et gratis tilbud til alle medarbejdere, der er omfattet af Malernes Sundhedsordning via en overenskomst eller anden aftale.

Q: Hvad kan jeg bruge sundhedsrådgivningen til?
A: Sundhedsrådgivningen kan hjælpe dig indenfor følgende områder:

Hjælp og støtte ved sygdom
Hvis du bliver syg, er det vigtigt, at der er tryghed og ro til at koncentrere dig om at blive rask igen. Men det er ikke altid nemt, for der er mange ting, du skal tage stilling til: frit sygehusvalg, behandlingsgaranti, ventetider, transportregler og så videre. Hvad er der af muligheder, og hvad har du ret til?
Her kan vi hjælpe og støtte. Vi laver en plan, som beskriver det typiske behandlingsforløb. Vi undersøger, hvordan mulighederne er på andre sygehuse og sammenligner med dit normale sygehus. Måske er der kortere ventetid et andet sted. I planen er der også en liste med hvem, der kan hjælpe under sygdommen, for eksempel kommunen.
Vi gennemgår planen sammen med dig og tilbyder at hjælpe, støtte og vejlede, mens du er i behandling. Vi tilbyder også at kontakte andre parter på dine vegne. Et af vores mål er at sikre, at du får de ydelser og den behandling, som du har ret til.

Råd og vejledning om sundhed og sygdom
Sundhedsrådgivningen gør det nemt at få svar på spørgsmål om sundhed, forebyggelse, sygdomme og andre relevante emner. Du kan frit ringe til os hele dagen og få svar.
Vi har et netværk af specialister inden for de forskellige områder, som sørger for, at vi kan svare på spørgsmålene. Her er en liste over de områder, hvor vi giver råd og vejledning:

Sygdomme: Udgangspunktet er de otte folkesygdomme (for eksempel kræft, muskel-/skeletlidelser og hjerte-kar-sygdomme). Du kan få viden og hjælp til at forebygge sygdommene. Hvad er de typiske symptomer, og hvordan foregår behandlingen? Hvad betyder et specielt fagudtryk? Er sygdommen arvelig? Og så videre…

Motion og øvelser: Måske overvejer du at begynde at motionere. Eller måske er du allerede i gang, men har brug for inspiration. Måske gør det ondt i nakken eller ryggen eller du vil gerne forebygge at du ikke får det. I Sundhedsrådgivningen vil du kunne få en række råd og vejledning omkring motion og bevægelse, hvordan du kommer i gang og hvordan du fortsætter den gode vane.

Kostvejledning: Kosten er vigtig for vores sundhed, og vi hjælper med gode råd og vejledning om kost. For eksempel hvis du vil tabe dig eller lider af sygdomme, hvor kosten spiller en vigtig rolle. (og mange andre!)

Rygeafvænning: Du kan få råd og vejledning, hvis du overvejer at holde op med at ryge: Hvordan kommer du i gang? Hvad findes der af hjælpemidler? Hvad er et rygestop-kursus, og hvem afholder dem? Kan du få et gratis kursus?

Stress: Hvorfor får man stress, og hvad er symptomerne? Kan man forebygge stress, og hvilke muligheder er der for hjælp og behandling? Spørgsmålene er mange, og vi kan hjælpe med svarene.

Børn og trivsel: Vi svarer på de spørgsmål, der dukker op om sygdom og sundhed, hvis du er en børnefamilie. For eksempel spørgsmål til graviditeten, børnesygdomme, vaccinationer og meget andet.

Rejsevaccination og –medicin: Skal du vaccineres før rejsen, og hvilken medicin skal du tage med? Det kommer an på, hvor rejsen går hen! Vi giver gode råd om sundhed og sygdom, før turen.


Sundhedsprofil
Det er en del af sundhedsrådgivningen, at du kan få lavet en sundhedsprofil, hvor vi stiller en række spørgsmål om sundhed og sygdom. Det er spørgsmål om højde og vægt? Lider du af eventuelle sygdomme? Vi spørger også om dine vaner i forhold til kost, motion, rygning, alkohol og lignende.
På den måde kan vi vurdere din samlede sundhedssituation, og bagefter får du råd og vejledning om, på hvilke områder du kan forbedre sundheden, og hvordan du kan gøre det.
Hvis du ønsker det, laver vi en personlig handlingsplan, så du kan kommer i gang. For eksempel hvis du ønsker at ændre kostvaner eller vil i gang med at dyrke motion.
Ændringerne kan have stor betydning for arbejdsliv og livskvalitet. Ofte skal der ikke meget til for at nedsætte risikoen for, at du bliver syg.
Du kan også selv lave sundhedsprofilen via denne hjemmeside eller ved at ringe til Sundhedsrådgivningen. Hvis du laver sundhedsprofilen her på hjemmesiden, kan du sende dine resultater til Sundhedsrådgivningen og få personlig rådgivning fra én af Sundhedsrådgivningens sygeplejersker.